Soveposer bliver inddelt i 3 kategorier, nemlig sommer-, 3-sæsoners, og vintersovepose:
En sommersovepose er et godt valg, hvis du primært skal bruge den i situationer, hvor temperaturen ikke kommer under 10-15 grader om natten, og hvor du har brug for en let sovepose, der også er kompakt. Det kunne f.eks. være til sommerens festivaler, overnatningen i baghaven, backpacking samt på hytteture og lejrskoler.
3-sæson soveposer: Hvis du ved, at du kommer til at tage din nye sovepose med på tur hele året rundt i Danmark (og vi ikke pludselig får isvinter), kan du starte din jagt i kategorien, der hedder 3-sæson soveposer. Det er oftest denne type sovepose en spejder har brug for, her i Danmark.
Soveposer til vinter: Skal du på eventyr med temperaturer under 5-10 minusgrader, er det en sovepose til vinterbrug, du skal kigge efter. En vintersovepose er også en oplagt løsning til dig, der er kuldskær, men gerne vil kunne tage på tur i Danmark og Sydsverige i f.eks. februar-marts måned uden at fryse.
Temperaturskala: Soveposer har en temperaturskala, som fortæller, hvilken temperatur man kan holde varmen i den pågældende sovepose. Det står oftest på sovepose hylstret eller inde i soveposen. Der er som regel 3 forskellige temperaturer angivet: Comfort, Lower Limit og Extrem.
Se eksempel herunder: